Firmaets speciale er udendørs trækonstruktioner med høje krav til udførelse og materialer. Vi har også erfaring indenfor restaurering af fredede og bevaringsværdige bygninger: Døre, vinduer, bindingsværk, kviste osv. Indendørs snedker- og tømrerarbejde i denne forbindelse er også et område hvor vi er hjemmevante.
Vælg os til opgaven hvis du, ligesom vi, vægter:
-
Gode materialer i reelle dimensioner
Eg, lærk, varmgalvaniseret jern: Holdbare materialer der ældes på en sober måde er ikke de billigste på kort sigt, men de vil bære en historie med sig, om at vi gjorde os umage.
-
Formgivning
Træ er ikke moderne eller umoderne. Det er her. Men hvis vi vil kunne vise vores arbejde frem, nu og om 20 år, må vi formgive udfra både nutidig smag og formsprog, og udfra et grundigt kendskab til træsorternes forskellige egenskaber og karakter.
-
Håndværksmæssig udførelse
En tømrer har sit fodfæste i en tusindårig tradition. Det giver et godt afsæt når der tænkes nyt og idéerne skal føres ud i livet. En god håndværker respekterer materialerne, den sammenhæng de skal indgå i og sit håndværk.
-
Samarbejde
Ingen er bedre end sit netværk. Vi er hinandens forudsætninger, så hvis vi vil noget med vores eget, må vi bruge og respektere de andre omkring os. Godt samarbejde løfter processen og er grundlaget for et ordentligt produkt.
Som relativt ungt firma er vores ressourcer selvfølgelig begrænsede, men vigtige områder er på plads:
-
Solid og bred faglig erfaring fra områderne tømrer/snedker og skibstømrer/bådebygger.
-
Godt netværk der omfatter både andre tømrerfirmaer, smede, murere, entreprenører, arkitekter og leverandører.
-
Gode værkstedsfaciliteter, både til opgaver i lidt kraftigere dimensioner og til mindre reparationsarbejder.
|